0
LEVERING 1-3 DAGE | OPTJEN 10 % I KEYPOINT PÅ ALLE KØB | FRI FRAGT & RETUR

K-Beauty

  • Brands
You’ve viewed 10 of 10 products

K-Beauty

Keyclubco.com elsker K-beauty! Koreansk hudpleje, eller K-beauty som det også bliver kaldt, er den helt store skønhedstrend, der har ramt alles læber over hele verden. Hudplejen, som stammer fra Sydkorea, er blandt andet rost for evnen til at give intens fugt til tør hud og for at udjævne mørke områder på huden fra ar og pigmentforandringer. Succesen bag K-beauty ligger i de forskellige brands innovative tilgang til ingredienserne, som for eksempel tæller snegleslim, marinekollagen, TEN Water og 24-karat guld. 

Der findes allerede mange K-beauty brands, og vi fra Keyclubco.com har samlet de tre bedste koreanske hudplejemærker, som vi synes gør noget helt særligt for huden! Fælles for dem alle er, at de er lavet på naturlige ingredienser og er fri for parabener, alkohol og kunstige farve- og parfumestoffer. Det er hudpleje, som alle kan være med på.



Hvad kendetegner K-beauty? At passe på sin hud og give den de bedste betingelser for pleje er en stor del af den koreanske kultur. De koreanske kvinder er ofte blevet rost for deres fejlfri, nærmest porefri hud, netop fordi kvinderne gør en dyd ud af at pleje den. Noget af det mest essentielle for koreanerne er fugt. Vejen til en sund og problemfri hud uden rynker handler om at tilføre huden masser af fugt. Derfor finder du også vidunderingrediensen hyaloronsyre i mange af de K-beauty produkter, vi har udvalgt. Hyaloronsyre binder væske i huden og tilfører huden konstant fugt.

Blandt andet finder du hyaloronsyre i ansigtsmasken TEN Water Marine Hyaluronic Revital Mask fra Cremorlab, som simpelthen smelter på huden og tilfører den fugt i helt op til 72 timer. Derudover har Cremorlab også taget patent på deres TEN Water, som er termisk vand, der tilfører en masse vigtige mineraler og vitaminer til huden. Cremorlabs TEN Cremor Mineral Treatment Essence indeholder netop TEN Water og fungerer som et vigtigt bindeled mellem tonic og det efterfølgende serum i hudplejerutinen. En essence er også et nyt produkt, som vi er blevet introduceret til takket være K-beauty. En essence hjælper til at mindske forstørrede porer og forbedre hudens elasticitet.



K-beauty renserutine Udover fugt kendetegnes K-beauty også ved de mange trin i renserutinen. En K-beauty renserutine består enten af ti eller syv trin, hvorfor de også kaldes titrins-hudpleje og syvtrins-hudpleje, alt efter hvor grundig man ønsker at være. En titrins-renserutine består af dobbeltrens, eksfoliering, tonic, essence, ampoule (serum), sheetmaske, øjencreme, fugtighedscreme og afslutningsvis solbeskyttelse. Det kan lyde af meget, og man kan måske også nøjes med mindre. Men en renserutine i flere trin er værd at overveje, for hvert trin i rutinen har en unik funktion, der bevirker, at alle produkterne i renserutinen kan yde deres optimale. 

Dertil er koreanerne særligt begejstrede for dobbeltrens, som indebærer at rense ansigtet med et renseprodukt to gange. Først for at fjerne makeup, forurening og snavs og derefter for at rense huden i dyden. Snail Cushion Foam Renseskum fra Mizon renser tilstoppede porer takket være den stærke absorberingskraft, som renseskummen har. Snegleslimen i skummen sørger desuden for, at huden ikke tørrer ud under rens. Efterfølgende kan du med fordel benytte Snail Repair Intensive Ampoule Serum, der hjælper til at forberede huden på de efterfølgende plejeprodukter, så huden bliver mere modtagelig overfor disse. Hvordan føles snegleslim på huden? Let klistret og ganske lækker. Og bare rolig, sneglene lider ingen last, når de afgiver deres sekret. 



Følelsen af hjemme-spa En grundig hudplejerutine er således en helt essentiel del af at pleje sin hud, hvis man spørger koreanerne. Og den skal nærmere ses som et afslappende ritual frem for et nødvendigt onde. Netop den afslappende dimension har beauty brandet Shangpree sørget for at inkorporere i deres hudplejeprodukter. Shangpree har specialiseret sig i at lave ansigts -og øjenmasker, også kaldet sheetmasker, som giver huden og øjenomgivelserne en øjeblikkelig, intens fugtkur. Gold Hydrogel Øjenmaskerne indeholder guld, som afgiver fugt og opstrammer den tynde hud omkring øjnene. De er nemme at placere og sidder tæt ind til huden, så du nemt kan lave andre ting, imens øjenmaskerne virker. Ansigtsmasken Marine Jewel Illuminating, der har et højt indhold af marinekollagen, tager sig af hele ansigtet og er især rigtig god til at give en ensartet hudtone, hvis din hud lider af mørke pletter fra pigmentforandringer og ar efter akne. Derudover virker den beroligende på huden, så du kan sætte noget afslappende musik på, mens du og din hud nyder en tiltrængt pause fra hverdagens stres og jag, som befandt du dig på en rigtig skønhedsklinik.



Et stort udvalg Hvilket K-beauty produkt skal du så vælge? Udbuddet er stort, og det kan måske forekomme uoverskueligt. Vi har gjort det enkelt for dig og udvalgt nogle af de bedste og mest anmelderroste produkter, så du kan give dig i kast med den nye beauty-trend og finde lige præcis de K-beauty produkter, som du tænker vil gøre en forskel for din hud. Du kan læse nærmere om de forskellige K-beauty brands og de enkelte produkter under hvert K-beauty brand og dermed blive inspireret til at pleje din hud på ægte koreansk manér.